Min historie

Jeg er 59 år og bosiddende på en nedlagt gård tæt på Svendborg. Freden og roen i de landlige omgivelser er helende i sig selv og virker som et fristed for rådyr, havørne, insekter, salamandere og min kat, Karen, her på Mosegården. Jeg bruger ikke gift i min have, men giver dyr, planter og mine gæster et velfortjent helle i en ellers travl verden. 



Healing er ikke psykoterapi, men en mere spirituel, holistisk forståelse af sjæl og krop. 

Krop, sind og sjæl hænger sammen. Ofte mærker vi først problemet i vores jordnære krop, og det kan skyldes traumer fra barndommen, tidligere liv eller ting, vi blokerer for i vågen tilstand. Det kan være nødvendigt at kigge på, hvad sjælen har oplevet for at kunne afhjælpe kroppens og sindets smerter.

Som uddannet Reiki Mester og Karuna Mester får jeg ofte spirituelle beskeder, mens jeg behandler en klient. Ting, jeg ikke har nogen mulighed for at vide på forhånd om klienten. Mit job er at hjælpe mine klienter sikkert igennem. 

Reikihealing stræber efter at få den fysiske krop og sjælen som helhed i balance. Spirituel vækst, mental og kropslig helbredelse vil blive befordret af den universelle livskraft.